Gå videre til hovedindholdet

Velkommen til Min Ketorejse – og Måske også Din?

Jeg er Ann-Charlott Halberg-Lange, en passioneret Sundhedsinnovatør i begyndelsen af 60’erne, uddannet pædagog og cand.pæd. i pædagogisk psykologi, mor til to voksne børn og stolt mormor og farmor til fire skønne børnebørn. Jeg har en lang erfaring med livsstilsændringer og slankekure, og efter mange forsøg har jeg opdaget, at den bedste vej for mig er at skære kulhydrater som sukker, brød og ris væk fra min kost. Derfor blev Keto den livsstil, der fungerer – for min sundhed, energi og trivsel.

Succes med Keto! 

Jeg har over 20 års erfaring med kulhydratfattige kostretninger som Atkins og LCHF, og min mission er nu at dele ud af mine erfaringer og hjælpe dig, der vil give Keto en chance. Keto kræver disciplin, vedholdenhed og konsekvens – det ved jeg fra egen erfaring. Men med de rette strategier kan du lære at styre dit mindset og dermed skabe et selvbillede, der understøtter din nye livsstil. Jeg har selv kæmpet med udfordringerne ved Keto og ved, hvor svært det kan være at ændre dybe vaner. Derfor ønsker jeg at dele mine bedste tips til både de mentale og praktiske aspekter af Keto.

Så hvad kan du forvente her?

  1. Vejledning og støtte til at lykkes med Keto – skridt for skridt. Min blog handler om mere end bare mad; det er en ressource til at forstå og mestre det nye "mad-paradigme" og hvordan man skaber sunde vaner for livet.

  2. Mentale strategier til at opnå varig succes med Keto. Fra hjernetræning til vanebrydning – jeg deler de redskaber, der har hjulpet mig til at få hjernen til at arbejde med mig, i stedet for imod mig.

  3. Inspiration til en ny livsstil: Keto kan føles radikalt anderledes end vores sædvanlige madkultur, men jeg viser, hvordan du kan gøre det enkelt og overkommeligt. Jeg har også skabt et minikursus om mindset og selvbillede, som hjælper dig med at finde den mentale styrke til at fastholde dine nye vaner.

Du kan også finde min engelske e-bog, "Ketogenic Mastery: Unlock the Power of Mindset and Strategy for Sustainable Success" på Amazon. 

Desuden driver jeg Facebook-siden "Bliv fri for cravings og jojo vægt med Keto & EFT", hvor jeg deler tips og erfaringer for at inspirere dig på din rejse. 

Mange har haft glæde af mit populære "Mini kursus". Det introducerer dig til, hvordan du kan opnå din drømmekrop eller -livsstil ved hjælp af støttende strategier og understøttende selvbilleder.

Keto handler om meget mere end bare vægttab. Det er en livsstil, der nærer både krop og sind og hjælper os med at opnå sundhed og energi i alle livets faser. Uanset om du er her for at tabe dig eller bare vil leve sundere, håber jeg, at min viden og erfaring kan være en hjælp for dig.

For din sundhed,
Ann-Charlott 🥗

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Keto rabarbermuffins: Sådan fik jeg den perfekte krumme

Keto rabarbermuffins - luftige, sukkerfri og fulde af sommerglæde 🧁🦋  🧁 Der er noget særligt ved at bage med rabarber. Den syrlige friskhed og de smukke farver gør, at man altid føler sig lidt ekstra sommerlig i køkkenet. Og når man kombinerer det med Keto, bliver det en spændende rejse, hvor man eksperimenterer, justerer – og lærer undervejs. Første forsøg – da muffinsene faldt sammen Jeg satte min første portion Keto rabarbermuffins i ovnen med store forventninger. De hævede flot op, og køkkenet duftede himmelsk. Men da jeg tog dem ud, skete det uventede – de faldt sammen på midten. Smagen fejlede dog ingenting. Den syrlige rabarber og sødmen fra Sukrin var en perfekt kombination. Men jeg savnede den rigtige kagekrumme, som gør en muffin til mere end bare en dessert. Andet forsøg – en rigtig kagekrumme Jeg nægtede at give op. Opskriften blev justeret: vi sænkede temperaturen, tilføjede et ekstra æg og gav dejen mere struktur med loppefrøskaller – og jeg piskede æggehvider...

Træthed: Er det mangel på næring – eller følelsesmæssig modstand?

Hvad prøver trætheden at fortælle os? ( ... og hvornår er det bare elektrolytter? ) Nogle dage er det, som om hele kroppen bare siger “nej”. Ikke i protest, ikke i dovenskab – men som en stille, insisterende træthed, der sætter sig i både krop og sind. Sådan en dag havde jeg for nyligt. Og den kom netop, da jeg skulle sætte sidste punktum på mit mini-kursus, som jeg kalder  SelvbilledeMetoden™  - mini-kurset handler om, hvordan man får et understøttende selvbillede til de ting i livet man længes efter. Som fx at få en krop som er sund, vital og understøtter vores hverdag med dem vi elsker. Det er vigtigt for mig, at producere produkter som støtter dig i din rejse mod en stærkere og sundere krop. Jeg gerne vil være her for dig – min læser – og skabe noget brugbart, der giver værdi og næring i din proces. Men også fordi det er en forpligtelse. Et løfte til mig selv om at stå ved det, jeg tror på. Og det er stort. Når vi stikker næsen frem, forpligter os på noget vigtigt – fx at ...

Velkommen til Hverdagsketo Metoden

Velkommen til Hverdagsketo Metoden Måske kan du genkende, at: energien svinger, og trætheden rammer i løbet af dagen mavefedtet er blevet mere genstridigt sult og cravings fylder mere, end du ønsker gode intentioner igen ender med: På mandag begynder jeg du savner at føle dig stærk, godt tilpas og som dig selv Så er du landet det rigtige sted. Hverdagsketo Metoden er ikke endnu en slankekur, der kræver konstant kontrol og viljestyrke. Det er en praktisk tilgang til keto og LCHF, som hjælper dig med at forstå din krop, skabe en stabil rytme og finde tilbage, når livet ændrer planerne. Jeg deler: 🌿 Enkel og anvendelig viden om keto og LCHF 🌿 Mad, vaner og løsninger, der fungerer i praksis 🌿 Faglige perspektiver på energi, blodsukker, inflammation og mavefedt 🌿 Ærlige tanker om kroppen, selvbilledet og livsglæden Du behøver ikke gøre det perfekt. Dit næste gode valg er nok til at fortsætte. Jeg skriver bøger om keto i det virkelige liv og står sammen med Hagbarth bag Health is Wealth...